Ifølge gamle overleveringer rummer sfinksen på en eller anden måde en indre visdom om den verden, vi lever i, og den vælges derfor her som et symbol på al den viden, der findes om ikke-fysiske fænomener.

Foredragene på denne hjemmeside er tænkt som en hyldest til mennesket. Mennesket som tænkende, følende, villende og skabende væsen. Mennesket som et enestående væsen i naturen. Mennesket som kunstens, filosofiens og videnskabernes behersker. Mennesket, som har nået en udviklingsgrad, hvor det har opbygget civilisationer med skønne bygningsværker, fantastiske teknologiske frembringelser, gode sociale forhold for indbyggerne, demokratiske og ordnede styreformer og lovgivningsmetoder. En kulturel udvikling, som burde resultere i et samfund bestående af tilfredse og lykkelige mænd, kvinder og børn.

Imidlertid er befolkningen ikke specielt hverken tilfredse eller lykkelige. En stor del er mere eller mindre syge, både fysisk og psykisk, og medvirker herved til en uforholdsmæssig stor social- og sundhedssektor. De fleste er mere eller mindre plagede af økonomiske problemer med at få indkomsten fra deres arbejdsindsats til at dække deres leveomkostninger, og befolkningen er stort set delt op i to grupper: En stresset del, der kæmper for at nå at klare både de arbejdsmæssige og de hjemlige problemer inden for dagens 24 timer, og en frustreret gruppe der ikke kan få eller ønsker at få arbejde uden for hjemmet.

Der er næppe meget tvivl om, at disse utilfredsstillende forhold for befolkningen hænger sammen med den naturvidenskabelige udvikling gennem de sidste århundreder, som har skabt den materialistiske filosofi, som stadig er fremherskende. Denne filosofis livsanskuelse går i al sin enkelhed ud på, at flest mulige materielle goder er formålet med livet. Den materialistiske filosofis verdensbillede er baseret på udsagnet om, at kun det, som kan måles og vejes, eksisterer. Derved reduceres mennesket til en krop styret af kemiske og elektriske signaler. Et meget fattigt menneskebillede. På grundlag af denne filosofi har de to store “ismer”, kapitalismen og kommunismen udviklet sig. Kapitalismen er baseret på alles kamp mod alle, eller som det pænere navn er: “Konkurrence”, altså essentielt egoisme, nemlig at tjene mest muligt på andres bekostning. Kommunismen er det stik modsatte, at den enkelte skal ofre sig for helheden, som bestemt af de centralt styrende organer.

Kommunismen har vist sig i praksis at føre til overgreb mod den enkeltes frihed. Nu findes der ikke længere rene kapitalistiske eller kommunistiske tilstande, men stadig er udviklingen i foruroligende grad styret af penge. Pengenes blinde styring har ført til miljøproblemerne, som truer med at kvæle kloden. Pengestyringen truer med at kvæle de enkelte familier pga. slavebindingen ved at gældsætte sig ved køb af dyre huse, biler o. lign. Pengestyringen får mange gode virksomheder, foretagender, håndværk o. lign. til at forsvinde. Pengestyringen består i al sin enkelhed i, at enhver beslutning bevidst eller ubevidst tages efter, hvad der er billigst muligt at gøre. Det er også en materialistisk filosofi, idet ingen andre kvaliteter end flest mulig penge (materielle goder) anerkendes. En sådan vej er dømt til undergang på grund af de riges udnyttelse af de fattige. Det vil føre til en uløselig alles kamp mod alle, som ingen vinder.

For virkeligt på længere sigt at kunne ændre disse forhold kræves der en anden livsanskuelse end den rent materialistiske. Det kunne f.eks. være en religion af en art. Hvis man ser på eksempler igennem historien, så har den religiøse livsanskuelse dog også medført sociale problemer. Den katolske kirke har medført samfund med meget stor forskel mellem rig og fattig. Kirken er blevet ufatteligt velhavende, men har holdt sine troende i et stramt greb af dogmer. Islam, som betegnes som de rettroende, holder også sine troende i et meget stramt sæt af regler og dogmer. Det indiske kastesystem er også et resultat af religion og uforenelig med en nutidig menneskeopfattelse. Den buddhistiske religion kan nemt føre til passivitet, idet de mere verdslige affærer tilsyneladende er skadelige for ens frelse. Disse bemærkninger om religionerne kan måske virke stødende på nogle, fordi de er så korte og unuancerede. Det er bestemt ikke meningen. Enhver religion har sin sandhed, og enhver troende kan finde sin “frelse” i sin religion. Alle religioner har fælles træk. En religion er jo en beskrivelse af en tro på, hvordan naturen og universet er indrettet med guddommelige eller overmenneskelige kræfter. Det er vanskeligt for et moderne naturvidenskabeligt skolet menneske at tro på guddommelige og overmenneskelige kræfter, fordi der ingen målinger er, der synes at vise tilstedeværelsen af sådanne kræfter. Det kræver mod, åbenhed og god forestillingsevne at begynde at diskutere ting, der ikke kan måles, fordi man så rokker ved selve den materialistiske grundopfattelse, (som i øvrigt også er en tro, nemlig troen på at kun dét eksisterer, som kan måles). Men i stedet for ligefrem at skulle måle, diskutere eller bevise guddommelige og overmenneskelige kræfters eksistens og lade dette være kriteriet for, om man vil opretholde det materialistiske livssyn eller ej, kunne man undersøge mennesket nærmere for at prøve at afgøre, om mennesket er mere end blot en krop styret af kemiske og elektriske signaler. Dette kunne føre til en livsanskuelse baseret på menneskets egenskaber og udviklingsmuligheder.

Det afgørende ved en sådan undersøgelse er, at der må findes nye kriterier for eksistens. Kan der tales om nogets eksistens, hvis dette noget ikke kan måles eller vejes? Eksisterer f.eks. en melodi? Komponisten vil formodentlig hævde, at den gør, da han jo har skabt den. Men hvordan skal den måles? Rent fysisk kan den afspilles, og trykbølgerne i luften (lyden) kunne registreres f.eks. på en lydoptager. Man kunne også tage et stykke papir og nedskrive noderne til melodien. Men begge dele er kun en fysisk virkning af melodien. Melodien selv er den bevidsthedsmæssige oplevelse, man får, når musikken afspilles. Oplevelsen er noget ikke-fysisk, der ikke kan måles med nogen kendte måleinstrumenter. Men oplevelsen eksisterer, og hver sin melodi giver hver sin helt specielle oplevelse, der kan genkendes fra gang til gang. Det samme kunne siges om enhver anden tanke-, følelses- eller viljesmæssig oplevelse. De eksisterer, men kan ikke måles. Mennesket er altså ikke blot et fysisk væsen af kød og blod, men også et ikke-fysisk, idet dets bevidsthed kan skabe, registrere og bearbejde ikke-fysiske og ikke målelige størrelser.

Dette giver os imidlertid en mulighed for at “måle” disse ikke-fysiske størrelser, idet mennesket selv kan bruges som et slags måleinstrument for disse størrelser. Et menneske kan f.eks. “måle” en melodi og afgøre, hvor god den er, dvs. give den en karakter på en gradskala. Det burde således være muligt ved at sætte mennesket i centrum at opbygge en ikke materialistisk filosofi, der er baseret på menneskelige egenskaber frem for en materialistisk filosofi, der er baseret på materielle goder.

Foredragenes formål er at vise, at man godt kan, selv om man er naturvidenskabeligt skolet, godtage en sådan menneskebaseret livsanskuelse, idet klassen af måleinstrumenter blot skal udvides ved at inddrage mennesket selv som “måleinstrument”, hvorved man også bliver i stand til at registrere ikke-fysiske fænomener.

Den berømte danske naturvidenskabsmand H. C. Ørsted, der opdagede, at en elektrisk strøm giver anledning til tilstedeværelsen af et magnetfelt, beskrev begrebet “ånden i naturen”. For Ørsted var det jagten på den guddommelige og evige fornuft, der styrede ham gennem livet. En fornuft, der giver sig udtryk i det sande (videnskaben), det skønne (kunsten) og det gode (religionen) og kombinationer heraf. Denne hjemmeside kan ses som et forsøg på at gå i Ørsteds fodspor og “jagte” ånden i mennesket og dermed også ånden i naturen og i universet.

God fornøjelse og god “jagt” med arbejdet i at forstå foredragene!

Foredragene er lagt ud på Facebook, https://www.youtube.com/channel/UCYYNLKCLy6iJC2WOMFsdrqA , men kan også købes til 30 kr./stk. i bedre opløsning ved at klikke på menupunktet “shop”. De kan fås enten som en video eller en lydfil eller et sæt noter, som er en Power Point præsentation af foredraget i pdf format.