Lyset og mennesket.

Denne bog er tænkt som en hyldest til mennesket. Mennesket som tænkende, følende, villende og skabende væsen. Mennesket som et enestående væsen i naturen. Mennesket som kunstens, filosofiens og videnskabernes behersker. Mennesket, som har nået en udviklingsgrad, hvor det har opbygget civilisationer med skønne bygningsværker, fantastiske teknologiske frembringelser, gode sociale forhold for indbyggerne, demokratiske og ordnede styreformer og lovgivningsmetoder. En kulturel udvikling, som burde resultere i et samfund bestående af tilfredse og lykkelige mænd, kvinder og børn.

Imidlertid er befolkningen ikke specielt hverken tilfredse eller lykkelige. En stor del er mere eller mindre syge, både fysisk og psykisk, og medvirker herved til en uforholdsmæssig stor social- og sundhedssektor. De fleste er mere eller mindre plagede af økonomiske problemer med at få indkomsten fra deres arbejdsindsats til at dække deres leveomkostninger, og befolkningen er stort set delt op i to grupper: En stresset del, der kæmper for at nå at klare både de arbejdsmæssige og de hjemlige problemer inden for dagens 24 timer, og en frustreret gruppe der ikke kan få eller ønsker at få arbejde uden for hjemmet.

Der er næppe meget tvivl om, at disse utilfredsstillende forhold for befolkningen hænger sammen med den naturvidenskabelige udvikling gennem de sidste århundreder, som har skabt den materialistiske filosofi, som stadig er fremherskende. Denne filosofis livsanskuelse går i al sin enkelhed ud på, at flest mulige materielle goder er formålet med livet. Den materialistiske filosofis verdensbillede er baseret på udsagnet om, at kun det, som kan måles og vejes, eksisterer. Derved  reduceres mennesket til en klump kød styret af kemiske og elektriske signaler. Et meget fattigt menneskebillede. På grundlag af denne filosofi har de to store “ismer”, kapitalismen og kommunismen udviklet sig. Kapitalismen er baseret på alles kamp mod alle, eller som det pænere navn er: “Konkurrence”, altså essentielt egoisme, nemlig at tjene mest muligt på andres bekostning. Kommunismen er det stik modsatte, at den enkelte skal ofre sig for helheden, som bestemt af de centralt styrende organer. Kommunismen har vist sig i praksis at føre til overgreb mod den enkeltes frihed. Nu findes der ikke længere rene kapitalistiske eller kommunistiske tilstande, men stadig er udviklingen i foruroligende grad styret af penge. Pengenes blinde styring har ført til miljøproblemerne, som truer med at kvæle kloden. Pengestyringen truer med at kvæle de enkelte familier pga. slavebindingen ved at gældsætte sig ved køb af dyre huse, biler o. lign. Pengestyringen får mange gode virksomheder, foretagender, håndværk o. lign. til at forsvinde. Pengestyringen består i al sin enkelhed i, at enhver beslutning bevidst eller ubevidst tages efter, hvad der er billigst muligt at gøre. Det er også en materialistisk filosofi, idet ingen andre kvaliteter end flest mulig penge (materielle goder) anerkendes. En sådan vej er dømt til undergang på grund af de riges udnyttelse af de fattige. Det vil føre til en uløselig alles kamp mod alle, som ingen vinder.

For virkeligt på længere sigt at kunne ændre disse forhold kræves der en anden livsanskuelse end den rent materialistiske. Det kunne f.eks. være en religion af en art. Hvis man ser på eksempler igennem historien, så har den religiøse livsanskuelse dog også medført sociale problemer. Den katolske kirke har medført samfund med meget stor forskel mellem rig og fattig. Kirken er blevet ufatteligt velhavende, men har holdt sine troende i et stramt greb af dogmer. Islam, som betegnes som de rettroende, holder også sine troende i et meget stramt sæt af regler og dogmer. Det indiske kastesystem er også et resultat af religion og uforenelig med en nutidig menneskeopfattelse. Den buddhistiske religion kan nemt føre til passivitet, idet de mere verdslige affærer tilsyneladende er skadelige for ens frelse. Disse bemærkninger om religionerne kan måske virke stødende på nogle, fordi de er så korte og unuancerede. Det er bestemt ikke meningen. Efter min mening er en religiøs livsanskuelse at foretrække frem for den rent materialistiske, som stadig er fremherskende (i den vestlige verden). Enhver religion har sin sandhed, og enhver troende kan finde sin “frelse” i sin religion. Alle religioner har fælles træk. En religion er jo en beskrivelse af en tro på, hvordan naturen og universet er indrettet med guddommelige eller overmenneskelige kræfter. Det er vanskeligt for et moderne naturvidenskabeligt skolet menneske at tro på guddommelige og overmenneskelige kræfter, fordi der ingen målinger er, der synes at vise tilstedeværelsen af sådanne kræfter. Det kræver mod, åbenhed og god forestillingsevne at begynde at diskutere ting, der ikke kan måles, fordi man så rokker ved selve den materialistiske grundopfattelse, (som i øvrigt også  er en tro, nemlig troen på at  kun dét eksisterer, som kan måles). Men i stedet for ligefrem at skulle måle, diskutere eller bevise guddommelige og overmenneskelige kræfters eksistens og lade dette være kriteriet for, om man vil opretholde det materialistiske livssyn eller ej, kunne man undersøge mennesket nærmere for at prøve at afgøre, om mennesket er mere end blot en klump kød styret af kemiske og elektriske signaler. Dette kunne føre til en livsanskuelse baseret på menneskets egenskaber og udviklingsmuligheder.

Det afgørende ved en sådan undersøgelse er, at der må findes nye kriterier for eksistens. Kan der tales om nogets eksistens, hvis dette noget ikke kan måles eller vejes? Eksisterer f.eks. en melodi? Komponisten vil formodentlig hævde, at den gør, da han jo har skabt den. Men hvordan skal den måles? Rent fysisk kan den afspilles, og trykbølgerne i luften (lyden) kunne registreres f.eks. på en båndoptager. Man kunne også tage et stykke papir og nedskrive noderne til melodien. Men begge dele er kun en fysisk virkning af melodien. Melodien selv er den bevidsthedsmæssige oplevelse, man får, når musikken afspilles. Oplevelsen er noget ikke-fysisk, der ikke kan måles med nogen kendte måleinstrumenter. Men oplevelsen eksisterer, og hver sin melodi giver hver sin helt specielle oplevelse, der kan genkendes fra gang til gang. Det samme kunne siges om enhver anden tanke-, følelses- eller viljesmæssig oplevelse. De eksisterer, men kan ikke måles. Mennesket er altså ikke blot et fysisk væsen af kød og blod, men også  et ikke-fysisk, idet dets bevidsthed kan skabe, registrere og bearbejde ikke-fysiske og ikke målelige størrelser.

Dette giver os imidlertid en mulighed for at “måle” disse ikke-fysiske størrelser, idet mennesket selv kan bruges som et slags måleinstrument for disse størrelser. Et menneske kan f.eks. “måle” en melodi og afgøre, hvor god den er, dvs. give den en karakter på en gradskala. Det burde således være muligt ved at sætte mennesket i centrum at opbygge en ikke materialistisk filosofi, der er baseret på menneskelige egenskaber fremfor en materialistisk filosofi, der er baseret på materielle goder.

Denne bogs formål er at vise, at man godt kan, selvom man er naturvidenskabeligt skolet, godtage en sådan menneskebaseret livsanskuelse, idet klassen af måleinstrumenter blot skal udvides ved at inddrage mennesket selv som “måleinstrument”, hvorved man også bliver i stand til at registrere ikke-fysiske fænomener.

Til at illustrere dette er valgt lys. Lyset spiller en helt central rolle i vort liv. Uden lys ville mennesket simpelthen ikke kunne eksistere. Lyset fra Solen giver og opretholder livet på Jorden. Ved hjælp af lyset fra fjerne galakser har vi observeret et univers opbygget af utallige galakser. Vi har med vore kikkerter set, at vores solsystem befinder sig i én af disse galakser, som er opbygget af ca. 100 milliarder stjerner, og formodentligt millionvis af solsystemer med planeter. Vores eget solsystem er som en celle i denne “Mælkevej”. Lyset er vort informationsmiddel til at kunne observere og forstå disse astronomiske sammenhænge.

I vort eget solsystem tager det faktisk lyset 8 min. at løbe fra Solen til Jorden, og det tager ca. 4,28 år for lyset at løbe til den nærmeste stjerne (Proxima Centauri). På vor egen Jord kan lyset løbe 8 gange rundt om Jorden på et sekund, og lyset er derfor velegnet som kommunikationsmiddel på Jorden. På Jorden er der ca. 8 milliarder mennesker. Hvert menneske kan på en måde betragtes som en celle i hele denne menneskehed. Et menneske består igen af ca. 100 milliarder celler. Hver celle er en lille biologisk “fabrik”, som har en ganske bestemt funktion for at kunne opbygge mennesket og få det til at fungere. Hver celle er igen opbygget af molekyler, som er opbygget af atomer, der er opbygget af elektroner og atomkerner. Atomkernerne er opbygget af protoner og neutroner, der igen er opbygget af kvarker. Hele denne konstruktion af det fysiske univers fra de submikroskopiske partikler til galakserne kan godt få det til at svimle, når man tænker lidt over det. Lyset er med hele vejen, idet der selv ved de mindste partikler bruges lys til at observere begivenhederne (i dertil indrettede tågekamre). Lyset skabes ved elektroniske overgange mellem forskellige energiniveauer i atomerne. Lyset er en væsentlig faktor i både den mikroskopiske og makroskopiske verden.

Med vilje er mennesket taget med i beskrivelsen ovenfor. Sammenligningen mellem menneskekroppen med dets milliardvis af celler og en galakse med dens milliardvis af stjerner er tankevækkende og storslået. Et menneskes krop er opbygget af stort set lige så mange celler, som der er stjerner i en galakse! Hvilken storslået konstruktion.

Lyset er fælles i beskrivelsen. For at kunne observere hele denne gigantiske konstruktion af et univers benyttes lys. I denne bog er det derfor valgt at beskrive lyset og mennesket og menneskets vekselvirkning med lyset. Selve de fysiske egenskaber af lyset er velkendte og beskrevet i den naturvidenskabelige litteratur. Disse spændende egenskaber gennemgås i et appendiks. Da forfatteren selv er fysiker med speciale indenfor lysets egenskaber, er dette appendiks måske blevet lidt mere omfattende end strengt nødvendigt. De læsere, som ikke er specielt fysisk interesserede, kan gå let hen over appendikset og straks starte med kapitel I, hvor lysets vekselvirkning med mennesket bliver beskrevet. Menneskets opfattelse af lys sker via øjnene gennem synsnerven til hjernen og bevidstheden, hvor lys- og farveindtryk genereres. Men disse bevidsthedsindtryk er jo ikke-fysiske ligesom melodien nævnt ovenfor. Mennesket bruger altså her en fysisk hændelse nemlig lysabsorptionen i nethinden i øjet til at danne et ikke-fysisk indtryk i bevidstheden, et ikke-fysisk indtryk som kan lagres i hukommelsen (ligesom en melodi), hvis det ønskes. Denne indre oplevelse er fremkaldt af en ydre fysisk stimulus af et sanseorgan (øjet).

Interessant bliver det nu, når visse mennesker også får indre lys- og farveoplevelser uden ydre fysisk lys til at påvirke øjet. Dette er en oplevelse, som en del clairvoyante mennesker har. Clairvoyance er, som omtalt i kapitel II, bevist med en høj grad af sikkerhed ved hjælp  af statistiske metoder. Clairvoyance lader sig ikke forklare inden for den sædvanlige fysiske verdens tredimensionale modeller, men eftersom clairvoyance er eksperimentelt påvist, må der udvikles modeller, der kan beskrive dette fænomen. Hertil kan de clairvoyantes egne udsagn om deres observationer indhentet ved at benytte clairvoyance hjælpe. I denne bogs kapitel III er derfor beskrevet en spørgeskemaundersøgelse blandt danske clairvoyante, som forfatteren har foretaget. De clairvoyante er naturligvis ikke i tvivl, om clairvoyance eksisterer eller ej, eftersom de dagligt bruger disse evner. Generelt ser det ud til, at de clairvoyante arbejder meget seriøst og nærer stor respekt for deres specielle evner og de medmennesker, som de hjælper med disse evner. De lys- og farveindtryk, som visse clairvoyante får gennem deres klarsyn, skyldes ydre former, f.eks. den såkaldte aura, som de clairvoyante hævder, omgiver ethvert menneske. Man kan derfor indføre begrebet ikke-fysisk lys, som det “lys” der bærer informationen fra et menneskes aura til den clairvoyantes bevidsthed. En beskrivelse af dette ikke-fysiske lys er givet i kapitel IV.

I de to sidste kapitler diskuteres en model for menneskets opbygning. Denne model kan forklare disse ikke-fysiske egenskaber, som mennesket besidder. Mennesket bliver her beskrevet som både et fysisk og et ikke-fysisk væsen. Modellen medfører, at et mere storslået verdensbillede end det rent materielle er nødvendigt for ordentligt at beskrive disse menneskelige fænomener og oplevelser.

Den berømte danske naturvidenskabsmand H. C. Ørsted, der opdagede, at en elektrisk strøm giver anledning til tilstedeværelsen af et magnetfelt, beskrev begrebet “ånden i naturen”. For Ørsted var det jagten på den guddommelige og evige fornuft, der styrede ham gennem livet. En fornuft, der giver sig udtryk i det sande (videnskaben), det skønne (kunsten) og det gode (religionen) og kombinationer heraf. Denne bog kan ses som et forsøg på at gå i Ørsteds fodspor og “jagte” ånden i mennesket og dermed også ånden i naturen.

God fornøjelse og god “jagt”!

Bogen koster 90 kr. med fri fragt.