Har vi mon levet før?
(Reinkarnation og Karma)
Foredraget: “Har vi mon levet før?” omhandler et emne, som er meget omdiskuteret, Reinkarnation og Karma.
Hvordan kan det være, at nogen fødes ind i rigdom og overflod, mens andre fødes til et liv i fattigdom. Det virker uretfærdigt. Hvorfor dør nogle, når de endnu er unge mennesker, mens andre lever til langt op i alderdommen? Er vi ikke alle født lige, mens det er miljøet i opvæksten, der forklarer forskellene?
Hvad er meningen med livet, med de 70-80 år, man lever? Er det så slut, når man dør? Var man noget, før man blev født?
Disse spørgsmål bliver diskuteret i foredraget og belyst i forhold til reinkarnationstanken, altså at man har levet før.
Karma omtales også som en lovmæssighed; dvs. at enhver handling, god eller dårlig, bevirker en konsekvens for den, som udfører handlingen. Eller, som det hedder, “Som du sår, skal du høste”.
Der er en del forskning inden for reinkarnationsområdet. Især børn har været undersøgt, idet det har vist sig, at børn har flere minder om tidligere liv end voksne. Der er en række dokumenterede tilfælde, hvor det har vist sig, at beretningerne svarer til virkelig hændelser, som er sket tidligere.