Hvordan fungerer æterlegemet?

Dette foredrag handler om æterlegemet. Ved æterlegemet forstås normalt den aura eller udstråling, der er omkring den menneskelige krop, men det er faktisk også en del af selve den fysiske krop. Denne del og udstråling hører hjemme i den fysiske verden og er altså ikke noget “ikke fysisk”. Æterlegemet består af stof fra de fire mindst tætte tilstandsformer af fysisk stof. Disse beskrives i foredraget og sammenlignes med, hvad fysikken ved om disse finere tilstandsformer. Der er i alt 7 tilstandsformer af fysisk stof, hvoraf de tætteste er de mest kendte, nemlig fast, flydende og luftformig tilstand. Dernæst gennemgås æterlegemets forskellige formål, og der omtales prana (livskraft), som optages fra solindstrålingen og fordeles af de æteriske chakraer, samt meridianer og nadier. Der beskrives formålet om at være bro mellem følelserne, tankerne og selve dagsbevidstheden i hjernen, hvilket bl.a. sker ved hjælp af  chakraerne. Der afsluttes med at fortælle om æterisk healing, og om hvordan man kan optræne sit æteriske syn.