Oversigt over bøger
Der er udgivet følgende 4 bøger fra eget nu nedlagte forlag: “LENADAN”.
De tre af bøgerne udkom i perioden 2002 – 2004, og den sidste (Optiske kuriositeter II) udkom i 2018.
Den første af bøgerne beskriver menneskets lysopfattelse og kommer ind på, at visse mennesker har clairvoyante oplevelser, som ikke skyldes det sædvanlige fysiske lys. Der fortælles om den forskning, som ved hjælp af statistiske undersøgelser, har fundet stærke indicier for, at mennesket besidder evner for både telepati og clairvoyance samt andre paranormale fænomener. Forfatteren har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt danske clairvoyante for at få førstehånds-beskrivelser af disses oplevelser.
Ud fra clairvoyantes iagttagelser af menneskets struktur beskrives menneskets som et både fysisk og ikke fysisk væsen, hvor den ikke fysiske del kan overskue flere end de tre sædvanlige dimensioner i rummet. Bogen afsluttes med ud fra esoterisk litteratur at beskrive mennesket som opbygget af flere jeg’er, det personlige, det sjælelige og det åndelige jeg.Den anden er en børnebog, som jeg skrev, mens mine børn var små. Projektet trak imidlertid i langdrag, så da bogen endelig var færdig, var børnene blevet for store til den! Bogen handler to børn, som sætter sig for at hjælpe grisene i den moderne svinekødsproduktion med at få et ordentligt liv. Det viser sig imidlertid ikke at være helt nemt, men børnene får hjælp fra dyrenes verden og især fra en helt speciel løve. De finder ud af, at de vil starte et oprør som protest mod den dårlige behandling, grisene får i de moderne industrialiserede grisestalde. Børnene bliver nødt til at træne deres intuition for at kunne tale med løven, som viser sig at være mere end blot en løve. Børnene kommer ud for mange utrolige oplevelser, bl.a. hjælp fra rumvæsner, møde med statsministeren, en flyvende bil og en kamp med stærke økonomiske kræfter.
Den tredje og den fjerde bog er et sammendrag af artikler skrevet i en fast ”kolonne” kaldet ”Optiske Kuriositeter” i medlemsbladet DOPS-NYT for Dansk Optisk Selskab. Det startede i 1997 og varede til 2015 og blev til i alt 42 artikler. Heraf er de 28 samlet i den tredje bog og de resterende 14 i den fjerde bog. Artiklerne omhandlende mange forskellige som regel lidt specielle eller måske kuriøse emner inden for det optiske område.
Titlerne er ofte formet som et spørgsmål for at vække interessen, f. eks. ”Kan en foton dreje en krystal?” eller ”Kan en foton eksistere inde i et stof?”. Tit vil svaret være et ”ja” på spørgsmålet, men ikke altid. Ved det sidste af spørgsmålene ovenfor er svaret f.eks. et ”nej”.
Der er gjort meget ud af at gøre fremstillingen pædagogisk, selvom udledningerne undertiden kan være lidt tunge. Emnerne til mange af artiklerne er fundet rundt omkring i diverse tidsskrifter eller lærebøger. En del (omkring 10 artikler) indeholder dog også originale bidrag fra forfatterens side.
De trykte bøger beskrevet ovenfor kan kun købes på denne hjemmeside (til 90 kr. med fri fragt), mens Forlaget SAGA (under Lindhardt og Ringhof) har rettighederne til de digtale udgaver af bøgerne, se f.eks. e-bogen: https://lrdigital.dk/soeg/?text=lyset+og+mennesket Her kan e-bøgerne anskaffes, ligesom internetboghandler som Saxo.com også har e-bøgerne til salg.
Indholdet af første bog gives også som et gratis foredrag på YouTube under titlen: Kan ikke fysiske fænomener måles? https://www.youtube.com/channel/UCYYNLKCLy6iJC2WOMFsdrqA , og kan i øvrigt også købes (til 30 kr.) i shoppen på denne hjemmeside.
Jeg rejser gerne ud og holder foredrag, hvis det skulle ønskes.
Tlf
60 69 35 56
adresse
Torben Skettrup
Klintedalsvej 20
4400 Kalundborg
Tlf
60 69 35 56
adresse
Torben Skettrup
Klintedalsvej 20
4400 Kalundborg