[et_pb_section fb_built=”1″ custom_padding_last_edited=”on|desktop” next_background_color=”#ffffff” admin_label=”About” _builder_version=”4.16.0″ _module_preset=”default” background_color=”#87919B” use_background_color_gradient=”on” background_color_gradient_stops=”#7d3f58 0%|gcid-2bc0a5aa-6854-4042-8f15-1a7a14ce9c19 100%” background_enable_image=”off” background_size=”initial” custom_margin=”0px||||false|false” custom_padding=”60px||||false|false” custom_padding_tablet=”60px||||false|false” custom_padding_phone=”60px||||false|false” bottom_divider_style=”ramp2″ bottom_divider_flip=”horizontal” background_last_edited=”on|desktop” background_enable_mask_style_tablet=”off” background_enable_mask_style_phone=”off” background_mask_transform_tablet=”invert|flip_horizontal” background_mask_transform_phone=”invert|flip_horizontal” background_mask_size_tablet=”contain” background_mask_size_phone=”contain” background_mask_width_phone=”100%” background_mask_height_phone=”20%” background_mask_position_tablet=”top_left” global_colors_info=”{%22gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263%22:%91%22background_color_gradient_stops%22%93,%22gcid-2bc0a5aa-6854-4042-8f15-1a7a14ce9c19%22:%91%22background_color_gradient_stops%22%93}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_enable_color=”off” z_index=”10″ max_width=”1280px” custom_padding=”100px|60px|80px|60px|false|true” custom_padding_tablet=”60px|30px|60px|30px|true|true” custom_padding_phone=”|0px||0px|false|true” locked=”off” global_colors_info=”{%22gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263%22:%91%22background_mask_color%22%93}”][et_pb_column type=”4_4″ saved_specialty_column_type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” header_2_font=”Philosopher|700|||||||” header_2_text_align=”center” header_2_text_color=”#313453″ header_2_font_size=”60px” header_2_line_height=”1.3em” width_tablet=”80%” width_phone=”100%” width_last_edited=”off|desktop” animation_style=”slide” animation_direction=”bottom” header_2_font_size_tablet=”48px” header_2_font_size_phone=”28px” header_2_font_size_last_edited=”on|desktop” locked=”off” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_padding=”3px||4px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/universetspuls.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/sfinx1.jpg” title_text=”sfinx1″ show_bottom_space=”off” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_margin=”-70px||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”0px||||false|false” custom_margin_last_edited=”on|desktop” animation_style=”slide” animation_direction=”top” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][\/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” header_2_font=”Philosopher|700|||||||” header_2_text_align=”center” header_2_text_color=”#7D3F58″ header_2_font_size=”45px” header_2_line_height=”1.3em” header_3_font=”|600|||||||” header_3_text_align=”left” header_3_text_color=”#7D3F58″ header_3_line_height=”1.8em” width_tablet=”80%” width_phone=”100%” width_last_edited=”off|desktop” custom_margin=”40px||40px||true|” custom_margin_tablet=”40px||40px||true|” custom_margin_phone=”40px||40px||true|” custom_margin_last_edited=”on|desktop” animation_style=”fade” header_2_font_size_tablet=”34px” header_2_font_size_phone=”28px” header_2_font_size_last_edited=”on|desktop” locked=”off” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider color=”#FE7F5C” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” max_width=”40%” max_width_tablet=”40%” max_width_phone=”40%” max_width_last_edited=”on|desktop” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_enable_image=”off” custom_padding=”3px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_margin=”0%|auto|0%|auto|true|false” custom_padding=”60px||130px||false|false” custom_padding_tablet=”40px||||false|false” custom_padding_phone=”40px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” text_text_color=”#000000″ text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” animation_style=”fade” animation_duration=”1050ms” text_font_size_tablet=”18px” text_font_size_phone=”16px” text_font_size_last_edited=”on|phone” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Foredragene p\u00e5 denne hjemmeside er t\u00e6nkt som en hyldest til mennesket. Mennesket som t\u00e6nkende, f\u00f8lende, villende og skabende v\u00e6sen. Mennesket som et enest\u00e5ende v\u00e6sen i naturen. Mennesket som kunstens, filosofiens og videnskabernes behersker. Mennesket, som har n\u00e5et en udviklingsgrad, hvor det har opbygget civilisationer med sk\u00f8nne bygningsv\u00e6rker, fantastiske teknologiske frembringelser, gode sociale forhold for indbyggerne, demokratiske og ordnede styreformer og lovgivningsmetoder. En kulturel udvikling, som burde resultere i et samfund best\u00e5ende af tilfredse og lykkelige m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn.<\/p>\n
Imidlertid er befolkningen ikke specielt hverken tilfredse eller lykkelige. En stor del er mere eller mindre syge, b\u00e5de fysisk og psykisk, og medvirker herved til en uforholdsm\u00e6ssig stor social- og sundhedssektor. De fleste er mere eller mindre plagede af \u00f8konomiske problemer med at f\u00e5 indkomsten fra deres arbejdsindsats til at d\u00e6kke deres leveomkostninger, og befolkningen er stort set delt op i to grupper: En stresset del, der k\u00e6mper for at n\u00e5 at klare b\u00e5de de arbejdsm\u00e6ssige og de hjemlige problemer inden for dagens 24 timer, og en frustreret gruppe der ikke kan f\u00e5 eller \u00f8nsker at f\u00e5 arbejde uden for hjemmet.<\/p>\n
Der er n\u00e6ppe meget tvivl om, at disse utilfredsstillende forhold for befolkningen h\u00e6nger sammen med den naturvidenskabelige udvikling gennem de sidste \u00e5rhundreder, som har skabt den materialistiske filosofi, som stadig er fremherskende. Denne filosofis livsanskuelse g\u00e5r i al sin enkelhed ud p\u00e5, at flest mulige materielle goder er form\u00e5let med livet. Den materialistiske filosofis verdensbillede er baseret p\u00e5 udsagnet om, at kun det, som kan m\u00e5les og vejes, eksisterer. Derved reduceres mennesket til en krop styret af kemiske og elektriske signaler. Et meget fattigt menneskebillede. P\u00e5 grundlag af denne filosofi har de to store \u201cismer\u201d, kapitalismen og kommunismen udviklet sig. Kapitalismen er baseret p\u00e5 alles kamp mod alle, eller som det p\u00e6nere navn er: \u201cKonkurrence\u201d, alts\u00e5 essentielt egoisme, nemlig at tjene mest muligt p\u00e5 andres bekostning. Kommunismen er det stik modsatte, at den enkelte skal ofre sig for helheden, som bestemt af de centralt styrende organer.<\/p>\n
Kommunismen har vist sig i praksis at f\u00f8re til overgreb mod den enkeltes frihed. Nu findes der ikke l\u00e6ngere rene kapitalistiske eller kommunistiske tilstande, men stadig er udviklingen i foruroligende grad styret af penge. Pengenes blinde styring har f\u00f8rt til milj\u00f8problemerne, som truer med at kv\u00e6le kloden. Pengestyringen truer med at kv\u00e6le de enkelte familier pga. slavebindingen ved at g\u00e6lds\u00e6tte sig ved k\u00f8b af dyre huse, biler o. lign. Pengestyringen f\u00e5r mange gode virksomheder, foretagender, h\u00e5ndv\u00e6rk o. lign. til at forsvinde. Pengestyringen best\u00e5r i al sin enkelhed i, at enhver beslutning bevidst eller ubevidst tages efter, hvad der er billigst muligt at g\u00f8re. Det er ogs\u00e5 en materialistisk filosofi, idet ingen andre kvaliteter end flest mulig penge (materielle goder) anerkendes. En s\u00e5dan vej er d\u00f8mt til undergang p\u00e5 grund af de riges udnyttelse af de fattige. Det vil f\u00f8re til en ul\u00f8selig alles kamp mod alle, som ingen vinder.<\/p>\n
For virkeligt p\u00e5 l\u00e6ngere sigt at kunne \u00e6ndre disse forhold kr\u00e6ves der en anden livsanskuelse end den rent materialistiske. Det kunne f.eks. v\u00e6re en religion af en art. Hvis man ser p\u00e5 eksempler igennem historien, s\u00e5 har den religi\u00f8se livsanskuelse dog ogs\u00e5 medf\u00f8rt sociale problemer. Den katolske kirke har medf\u00f8rt samfund med meget stor forskel mellem rig og fattig. Kirken er blevet ufatteligt velhavende, men har holdt sine troende i et stramt greb af dogmer. Islam, som betegnes som de rettroende, holder ogs\u00e5 sine troende i et meget stramt s\u00e6t af regler og dogmer. Det indiske kastesystem er ogs\u00e5 et resultat af religion og uforenelig med en nutidig menneskeopfattelse. Den buddhistiske religion kan nemt f\u00f8re til passivitet, idet de mere verdslige aff\u00e6rer tilsyneladende er skadelige for ens frelse. Disse bem\u00e6rkninger om religionerne kan m\u00e5ske virke st\u00f8dende p\u00e5 nogle, fordi de er s\u00e5 korte og unuancerede. Det er bestemt ikke meningen. Enhver religion har sin sandhed, og enhver troende kan finde sin \u201cfrelse\u201d i sin religion. Alle religioner har f\u00e6lles tr\u00e6k. En religion er jo en beskrivelse af en tro p\u00e5, hvordan naturen og universet er indrettet med guddommelige eller overmenneskelige kr\u00e6fter. Det er vanskeligt for et moderne naturvidenskabeligt skolet menneske at tro p\u00e5 guddommelige og overmenneskelige kr\u00e6fter, fordi der ingen m\u00e5linger er, der synes at vise tilstedev\u00e6relsen af s\u00e5danne kr\u00e6fter. Det kr\u00e6ver mod, \u00e5benhed og god forestillingsevne at begynde at diskutere ting, der ikke kan m\u00e5les, fordi man s\u00e5 rokker ved selve den materialistiske grundopfattelse, (som i \u00f8vrigt ogs\u00e5 er en tro, nemlig troen p\u00e5 at kun d\u00e9t eksisterer, som kan m\u00e5les). Men i stedet for ligefrem at skulle m\u00e5le, diskutere eller bevise guddommelige og overmenneskelige kr\u00e6fters eksistens og lade dette v\u00e6re kriteriet for, om man vil opretholde det materialistiske livssyn eller ej, kunne man unders\u00f8ge mennesket n\u00e6rmere for at pr\u00f8ve at afg\u00f8re, om mennesket er mere end blot en krop styret af kemiske og elektriske signaler. Dette kunne f\u00f8re til en livsanskuelse baseret p\u00e5 menneskets egenskaber og udviklingsmuligheder.<\/p>\n
Det afg\u00f8rende ved en s\u00e5dan unders\u00f8gelse er, at der m\u00e5 findes nye kriterier for eksistens. Kan der tales om nogets eksistens, hvis dette noget ikke kan m\u00e5les eller vejes? Eksisterer f.eks. en melodi? Komponisten vil formodentlig h\u00e6vde, at den g\u00f8r, da han jo har skabt den. Men hvordan skal den m\u00e5les? Rent fysisk kan den afspilles, og trykb\u00f8lgerne i luften (lyden) kunne registreres f.eks. p\u00e5 en lydoptager. Man kunne ogs\u00e5 tage et stykke papir og nedskrive noderne til melodien. Men begge dele er kun en fysisk virkning af melodien. Melodien selv er den bevidsthedsm\u00e6ssige oplevelse, man f\u00e5r, n\u00e5r musikken afspilles. Oplevelsen er noget ikke-fysisk, der ikke kan m\u00e5les med nogen kendte m\u00e5leinstrumenter. Men oplevelsen eksisterer, og hver sin melodi giver hver sin helt specielle oplevelse, der kan genkendes fra gang til gang. Det samme kunne siges om enhver anden tanke-, f\u00f8lelses- eller viljesm\u00e6ssig oplevelse. De eksisterer, men kan ikke m\u00e5les. Mennesket er alts\u00e5 ikke blot et fysisk v\u00e6sen af k\u00f8d og blod, men ogs\u00e5 et ikke-fysisk, idet dets bevidsthed kan skabe, registrere og bearbejde ikke-fysiske og ikke m\u00e5lelige st\u00f8rrelser.<\/p>\n
Dette giver os imidlertid en mulighed for at \u201cm\u00e5le\u201d disse ikke-fysiske st\u00f8rrelser, idet mennesket selv kan bruges som et slags m\u00e5leinstrument for disse st\u00f8rrelser. Et menneske kan f.eks. \u201cm\u00e5le\u201d en melodi og afg\u00f8re, hvor god den er, dvs. give den en karakter p\u00e5 en gradskala. Det burde s\u00e5ledes v\u00e6re muligt ved at s\u00e6tte mennesket i centrum at opbygge en ikke materialistisk filosofi, der er baseret p\u00e5 menneskelige egenskaber frem for en materialistisk filosofi, der er baseret p\u00e5 materielle goder.<\/p>\n
Foredragenes form\u00e5l er at vise, at man godt kan, selv om man er naturvidenskabeligt skolet, godtage en s\u00e5dan menneskebaseret livsanskuelse, idet klassen af m\u00e5leinstrumenter blot skal udvides ved at inddrage mennesket selv som \u201cm\u00e5leinstrument\u201d, hvorved man ogs\u00e5 bliver i stand til at registrere ikke-fysiske f\u00e6nomener.<\/p>\n
Den ber\u00f8mte danske naturvidenskabsmand H. C. \u00d8rsted, der opdagede, at en elektrisk str\u00f8m giver anledning til tilstedev\u00e6relsen af et magnetfelt, beskrev begrebet \u201c\u00e5nden i naturen\u201d. For \u00d8rsted var det jagten p\u00e5 den guddommelige og evige fornuft, der styrede ham gennem livet. En fornuft, der giver sig udtryk i det sande (videnskaben), det sk\u00f8nne (kunsten) og det gode (religionen) og kombinationer heraf. Denne hjemmeside kan ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e5 i \u00d8rsteds fodspor og \u201cjagte\u201d \u00e5nden i mennesket og dermed ogs\u00e5 \u00e5nden i naturen og i universet.<\/p>\n
God forn\u00f8jelse og god \u201cjagt\u201d med arbejdet i at forst\u00e5 foredragene!<\/p>\n