[et_pb_section fb_built=”1″ custom_padding_last_edited=”on|desktop” next_background_color=”#ffffff” admin_label=”About” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_color=”gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263″ background_color_gradient_start=”#f7a355″ background_image=”https:\/\/universetspuls.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/nasa-hI5dX2ObAs-unsplash.jpg” background_size=”initial” custom_margin=”0px||||false|false” custom_padding=”60px||||false|false” custom_padding_tablet=”60px||||false|false” custom_padding_phone=”60px||||false|false” bottom_divider_style=”ramp2″ bottom_divider_flip=”horizontal” background_last_edited=”on|desktop” background_enable_mask_style_tablet=”off” background_enable_mask_style_phone=”off” background_mask_transform_tablet=”invert|flip_horizontal” background_mask_transform_phone=”invert|flip_horizontal” background_mask_size_tablet=”contain” background_mask_size_phone=”contain” background_mask_width_phone=”100%” background_mask_height_phone=”20%” background_mask_position_tablet=”top_left” global_colors_info=”{%22gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263%22:%91%22background_color%22%93}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_enable_color=”off” z_index=”10″ max_width=”1280px” custom_padding=”100px|60px|80px|60px|false|true” custom_padding_tablet=”60px|30px|60px|30px|true|true” custom_padding_phone=”|0px||0px|false|true” locked=”off” global_colors_info=”{%22gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263%22:%91%22background_mask_color%22%93}”][et_pb_column type=”4_4″ saved_specialty_column_type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16.0″ _module_preset=”default” header_font=”Philosopher|700|||||||” header_text_color=”#FFFFFF” header_font_size=”70px” header_2_font=”Philosopher|700|||||||” header_2_text_align=”center” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_2_font_size=”60px” header_2_line_height=”1.3em” width_tablet=”80%” width_phone=”100%” width_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”||50px||false|false” animation_style=”fade” animation_direction=”bottom” header_font_size_tablet=”70px” header_font_size_phone=”54px” header_font_size_last_edited=”on|phone” header_2_font_size_tablet=”48px” header_2_font_size_phone=”28px” header_2_font_size_last_edited=”on|desktop” header_text_shadow_style=”preset1″ header_2_text_shadow_style=”preset3″ locked=”off” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_enable_image=”off” custom_padding=”3px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_margin=”0%|auto|0%|auto|true|false” custom_padding=”60px||130px||false|false” custom_padding_tablet=”40px||||false|false” custom_padding_phone=”40px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/universetspuls.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/lmforside1-211×300.jpg” title_text=”lmforside1″ _builder_version=”4.23.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-200px||||false|false” animation_style=”fade” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.23.1″ _module_preset=”default” text_text_color=”#000000″ text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” animation_style=”fade” animation_duration=”1050ms” hover_enabled=”0″ text_font_size_tablet=”18px” text_font_size_phone=”16px” text_font_size_last_edited=”on|phone” global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Denne bog er t\u00e6nkt som en hyldest til mennesket. Mennesket som t\u00e6nkende, f\u00f8lende, villende og skabende v\u00e6sen. Mennesket som et enest\u00e5ende v\u00e6sen i naturen. Mennesket som kunstens, filosofiens og videnskabernes behersker. Mennesket, som har n\u00e5et en udviklingsgrad, hvor det har opbygget civilisationer med sk\u00f8nne bygningsv\u00e6rker, fantastiske teknologiske frembringelser, gode sociale forhold for indbyggerne, demokratiske og ordnede styreformer og lovgivningsmetoder. En kulturel udvikling, som burde resultere i et samfund best\u00e5ende af tilfredse og lykkelige m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn.<\/p>\n
<\/p>\n
Imidlertid er befolkningen ikke specielt hverken tilfredse eller lykkelige. En stor del er mere eller mindre syge, b\u00e5de fysisk og psykisk, og medvirker herved til en uforholdsm\u00e6ssig stor social- og sundhedssektor. De fleste er mere eller mindre plagede af \u00f8konomiske problemer med at f\u00e5 indkomsten fra deres arbejdsindsats til at d\u00e6kke deres leveomkostninger, og befolkningen er stort set delt op i to grupper: En stresset del, der k\u00e6mper for at n\u00e5 at klare b\u00e5de de arbejdsm\u00e6ssige og de hjemlige problemer inden for dagens 24 timer, og en frustreret gruppe der ikke kan f\u00e5 eller \u00f8nsker at f\u00e5 arbejde uden for hjemmet.<\/p>\n
<\/p>\n
Der er n\u00e6ppe meget tvivl om, at disse utilfredsstillende forhold for befolkningen h\u00e6nger sammen med den naturvidenskabelige udvikling gennem de sidste \u00e5rhundreder, som har skabt den materialistiske filosofi, som stadig er fremherskende. Denne filosofis livsanskuelse g\u00e5r i al sin enkelhed ud p\u00e5, at flest mulige materielle goder er form\u00e5let med livet. Den materialistiske filosofis verdensbillede er baseret p\u00e5 udsagnet om, at kun det, som kan m\u00e5les og vejes, eksisterer. Derved\u00a0 reduceres mennesket til en klump k\u00f8d styret af kemiske og elektriske signaler. Et meget fattigt menneskebillede. P\u00e5 grundlag af denne filosofi har de to store \u201cismer\u201d, kapitalismen og kommunismen udviklet sig. Kapitalismen er baseret p\u00e5 alles kamp mod alle, eller som det p\u00e6nere navn er: \u201cKonkurrence\u201d, alts\u00e5 essentielt egoisme, nemlig at tjene mest muligt p\u00e5 andres bekostning. Kommunismen er det stik modsatte, at den enkelte skal ofre sig for helheden, som bestemt af de centralt styrende organer. Kommunismen har vist sig i praksis at f\u00f8re til overgreb mod den enkeltes frihed. Nu findes der ikke l\u00e6ngere rene kapitalistiske eller kommunistiske tilstande, men stadig er udviklingen i foruroligende grad styret af penge. Pengenes blinde styring har f\u00f8rt til milj\u00f8problemerne, som truer med at kv\u00e6le kloden. Pengestyringen truer med at kv\u00e6le de enkelte familier pga. slavebindingen ved at g\u00e6lds\u00e6tte sig ved k\u00f8b af dyre huse, biler o. lign. Pengestyringen f\u00e5r mange gode virksomheder, foretagender, h\u00e5ndv\u00e6rk o. lign. til at forsvinde. Pengestyringen best\u00e5r i al sin enkelhed i, at enhver beslutning bevidst eller ubevidst tages efter, hvad der er billigst muligt at g\u00f8re. Det er ogs\u00e5 en materialistisk filosofi, idet ingen andre kvaliteter end flest mulig penge (materielle goder) anerkendes. En s\u00e5dan vej er d\u00f8mt til undergang p\u00e5 grund af de riges udnyttelse af de fattige. Det vil f\u00f8re til en ul\u00f8selig alles kamp mod alle, som ingen vinder.<\/p>\n
<\/p>\n
For virkeligt p\u00e5 l\u00e6ngere sigt at kunne \u00e6ndre disse forhold kr\u00e6ves der en anden livsanskuelse end den rent materialistiske. Det kunne f.eks. v\u00e6re en religion af en art. Hvis man ser p\u00e5 eksempler igennem historien, s\u00e5 har den religi\u00f8se livsanskuelse dog ogs\u00e5 medf\u00f8rt sociale problemer. Den katolske kirke har medf\u00f8rt samfund med meget stor forskel mellem rig og fattig. Kirken er blevet ufatteligt velhavende, men har holdt sine troende i et stramt greb af dogmer. Islam, som betegnes som de rettroende, holder ogs\u00e5 sine troende i et meget stramt s\u00e6t af regler og dogmer. Det indiske kastesystem er ogs\u00e5 et resultat af religion og uforenelig med en nutidig menneskeopfattelse. Den buddhistiske religion kan nemt f\u00f8re til passivitet, idet de mere verdslige aff\u00e6rer tilsyneladende er skadelige for ens frelse. Disse bem\u00e6rkninger om religionerne kan m\u00e5ske virke st\u00f8dende p\u00e5 nogle, fordi de er s\u00e5 korte og unuancerede. Det er bestemt ikke meningen. Efter min mening er en religi\u00f8s livsanskuelse at foretr\u00e6kke frem for den rent materialistiske, som stadig er fremherskende (i den vestlige verden). Enhver religion har sin sandhed, og enhver troende kan finde sin \u201cfrelse\u201d i sin religion. Alle religioner har f\u00e6lles tr\u00e6k. En religion er jo en beskrivelse af en tro p\u00e5, hvordan naturen og universet er indrettet med guddommelige eller overmenneskelige kr\u00e6fter. Det er vanskeligt for et moderne naturvidenskabeligt skolet menneske at tro p\u00e5 guddommelige og overmenneskelige kr\u00e6fter, fordi der ingen m\u00e5linger er, der synes at vise tilstedev\u00e6relsen af s\u00e5danne kr\u00e6fter. Det kr\u00e6ver mod, \u00e5benhed og god forestillingsevne at begynde at diskutere ting, der ikke kan m\u00e5les, fordi man s\u00e5 rokker ved selve den materialistiske grundopfattelse, (som i \u00f8vrigt ogs\u00e5\u00a0 er en tro, nemlig troen p\u00e5 at\u00a0 kun d\u00e9t eksisterer, som kan m\u00e5les). Men i stedet for ligefrem at skulle m\u00e5le, diskutere eller bevise guddommelige og overmenneskelige kr\u00e6fters eksistens og lade dette v\u00e6re kriteriet for, om man vil opretholde det materialistiske livssyn eller ej, kunne man unders\u00f8ge mennesket n\u00e6rmere for at pr\u00f8ve at afg\u00f8re, om mennesket er mere end blot en klump k\u00f8d styret af kemiske og elektriske signaler. Dette kunne f\u00f8re til en livsanskuelse baseret p\u00e5 menneskets egenskaber og udviklingsmuligheder.<\/p>\n
<\/p>\n
Det afg\u00f8rende ved en s\u00e5dan unders\u00f8gelse er, at der m\u00e5 findes nye kriterier for eksistens. Kan der tales om nogets eksistens, hvis dette noget ikke kan m\u00e5les eller vejes? Eksisterer f.eks. en melodi? Komponisten vil formodentlig h\u00e6vde, at den g\u00f8r, da han jo har skabt den. Men hvordan skal den m\u00e5les? Rent fysisk kan den afspilles, og trykb\u00f8lgerne i luften (lyden) kunne registreres f.eks. p\u00e5 en b\u00e5ndoptager. Man kunne ogs\u00e5 tage et stykke papir og nedskrive noderne til melodien. Men begge dele er kun en fysisk virkning af melodien. Melodien selv er den bevidsthedsm\u00e6ssige oplevelse, man f\u00e5r, n\u00e5r musikken afspilles. Oplevelsen er noget ikke-fysisk, der ikke kan m\u00e5les med nogen kendte m\u00e5leinstrumenter. Men oplevelsen eksisterer<\/em>, og hver sin melodi giver hver sin helt specielle oplevelse, der kan genkendes fra gang til gang. Det samme kunne siges om enhver anden tanke-, f\u00f8lelses- eller viljesm\u00e6ssig oplevelse. De eksisterer<\/em>, men kan ikke m\u00e5les. Mennesket er alts\u00e5 ikke blot et fysisk v\u00e6sen af k\u00f8d og blod, men ogs\u00e5\u00a0 et ikke-fysisk, idet dets bevidsthed kan skabe, registrere og bearbejde ikke-fysiske og ikke m\u00e5lelige st\u00f8rrelser. <\/em><\/p>\n <\/p>\n Dette giver os imidlertid en mulighed for at \u201cm\u00e5le\u201d disse ikke-fysiske st\u00f8rrelser, idet mennesket selv kan bruges som et slags m\u00e5leinstrument for disse st\u00f8rrelser. Et menneske kan f.eks. \u201cm\u00e5le\u201d en melodi og afg\u00f8re, hvor god den er, dvs. give den en karakter p\u00e5 en gradskala. Det burde s\u00e5ledes v\u00e6re muligt ved at s\u00e6tte mennesket i centrum at opbygge en ikke materialistisk filosofi, der er baseret p\u00e5 menneskelige egenskaber fremfor en materialistisk filosofi, der er baseret p\u00e5 materielle goder.<\/p>\n <\/p>\n Denne bogs form\u00e5l er at vise, at man godt kan, selvom man er naturvidenskabeligt skolet, godtage en s\u00e5dan menneskebaseret livsanskuelse, idet klassen af m\u00e5leinstrumenter blot skal udvides ved at inddrage mennesket selv som \u201cm\u00e5leinstrument\u201d, hvorved man ogs\u00e5 bliver i stand til at registrere ikke-fysiske f\u00e6nomener.<\/p>\n <\/p>\n Til at illustrere dette er valgt lys. Lyset spiller en helt central rolle i vort liv. Uden lys ville mennesket simpelthen ikke kunne eksistere. Lyset fra Solen giver og opretholder livet p\u00e5 Jorden. Ved hj\u00e6lp af lyset fra fjerne galakser har vi observeret et univers opbygget af utallige galakser. Vi har med vore kikkerter set, at vores solsystem befinder sig i \u00e9n af disse galakser, som er opbygget af ca. 100 milliarder stjerner, og formodentligt millionvis af solsystemer med planeter. Vores eget solsystem er som en celle i denne \u201cM\u00e6lkevej\u201d. Lyset er vort informationsmiddel til at kunne observere og forst\u00e5 disse astronomiske sammenh\u00e6nge.<\/p>\n <\/p>\n I vort eget solsystem tager det faktisk lyset 8 min. at l\u00f8be fra Solen til Jorden, og det tager ca. 4,28 \u00e5r for lyset at l\u00f8be til den n\u00e6rmeste stjerne (Proxima Centauri). P\u00e5 vor egen Jord kan lyset l\u00f8be 8 gange rundt om Jorden p\u00e5 et sekund, og lyset er derfor velegnet som kommunikationsmiddel p\u00e5 Jorden. P\u00e5 Jorden er der ca. 8 milliarder mennesker. Hvert menneske kan p\u00e5 en m\u00e5de betragtes som en celle i hele denne menneskehed. Et menneske best\u00e5r igen af ca. 100 milliarder celler. Hver celle er en lille biologisk \u201cfabrik\u201d, som har en ganske bestemt funktion for at kunne opbygge mennesket og f\u00e5 det til at fungere. Hver celle er igen opbygget af molekyler, som er opbygget af atomer, der er opbygget af elektroner og atomkerner. Atomkernerne er opbygget af protoner og neutroner, der igen er opbygget af kvarker. Hele denne konstruktion af det fysiske univers fra de submikroskopiske partikler til galakserne kan godt f\u00e5 det til at svimle, n\u00e5r man t\u00e6nker lidt over det. Lyset er med hele vejen, idet der selv ved de mindste partikler bruges lys til at observere begivenhederne (i dertil indrettede t\u00e5gekamre). Lyset skabes ved elektroniske overgange mellem forskellige energiniveauer i atomerne. Lyset er en v\u00e6sentlig faktor i b\u00e5de den mikroskopiske og makroskopiske verden.<\/p>\n <\/p>\n Med vilje er mennesket taget med i beskrivelsen ovenfor. Sammenligningen mellem menneskekroppen med dets milliardvis af celler og en galakse med dens milliardvis af stjerner er tankev\u00e6kkende og storsl\u00e5et. Et menneskes krop er opbygget af stort set lige s\u00e5 mange celler, som der er stjerner i en galakse! Hvilken storsl\u00e5et konstruktion.<\/p>\n <\/p>\n Lyset er f\u00e6lles i beskrivelsen. For at kunne observere hele denne gigantiske konstruktion af et univers benyttes lys. I denne bog er det derfor valgt at beskrive lyset og mennesket og menneskets vekselvirkning med lyset. Selve de fysiske egenskaber af lyset er velkendte og beskrevet i den naturvidenskabelige litteratur. Disse sp\u00e6ndende egenskaber gennemg\u00e5s i et appendiks. Da forfatteren selv er fysiker med speciale indenfor lysets egenskaber, er dette appendiks m\u00e5ske blevet lidt mere omfattende end strengt n\u00f8dvendigt. De l\u00e6sere, som ikke er specielt fysisk interesserede, kan g\u00e5 let hen over appendikset og straks starte med kapitel I, hvor lysets vekselvirkning med mennesket bliver beskrevet. Menneskets opfattelse af lys sker via \u00f8jnene gennem synsnerven til hjernen og bevidstheden, hvor lys- og farveindtryk genereres. Men disse bevidsthedsindtryk er jo ikke-fysiske ligesom melodien n\u00e6vnt ovenfor. Mennesket bruger alts\u00e5 her en fysisk h\u00e6ndelse nemlig lysabsorptionen i nethinden i \u00f8jet til at danne et ikke-fysisk indtryk i bevidstheden, et ikke-fysisk indtryk som kan lagres i hukommelsen (ligesom en melodi), hvis det \u00f8nskes. Denne indre oplevelse er fremkaldt af en ydre fysisk stimulus af et sanseorgan (\u00f8jet).<\/p>\n <\/p>\n Interessant bliver det nu, n\u00e5r visse mennesker ogs\u00e5 f\u00e5r indre lys- og farveoplevelser uden ydre fysisk lys til at p\u00e5virke \u00f8jet. Dette er en oplevelse, som en del clairvoyante mennesker har. Clairvoyance er, som omtalt i kapitel II, bevist med en h\u00f8j grad af sikkerhed ved hj\u00e6lp\u00a0 af statistiske metoder. Clairvoyance lader sig ikke forklare inden for den s\u00e6dvanlige fysiske verdens tredimensionale modeller, men eftersom clairvoyance er eksperimentelt p\u00e5vist, m\u00e5 der udvikles modeller, der kan beskrive dette f\u00e6nomen. Hertil kan de clairvoyantes egne udsagn om deres observationer indhentet ved at benytte clairvoyance hj\u00e6lpe. I denne bogs kapitel III er derfor beskrevet en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse blandt danske clairvoyante, som forfatteren har foretaget. De clairvoyante er naturligvis ikke i tvivl, om clairvoyance eksisterer eller ej, eftersom de dagligt bruger disse evner. Generelt ser det ud til, at de clairvoyante arbejder meget seri\u00f8st og n\u00e6rer stor respekt for deres specielle evner og de medmennesker, som de hj\u00e6lper med disse evner. De lys- og farveindtryk, som visse clairvoyante f\u00e5r gennem deres klarsyn, skyldes ydre former, f.eks. den s\u00e5kaldte aura, som de clairvoyante h\u00e6vder, omgiver ethvert menneske. Man kan derfor indf\u00f8re begrebet ikke-fysisk lys, som det \u201clys\u201d der b\u00e6rer informationen fra et menneskes aura til den clairvoyantes bevidsthed. En beskrivelse af dette ikke-fysiske lys er givet i kapitel IV.<\/p>\n <\/p>\n I de to sidste kapitler diskuteres en model for menneskets opbygning. Denne model kan forklare disse ikke-fysiske egenskaber, som mennesket besidder. Mennesket bliver her beskrevet som b\u00e5de et fysisk og et ikke-fysisk v\u00e6sen. Modellen medf\u00f8rer, at et mere storsl\u00e5et verdensbillede end det rent materielle er n\u00f8dvendigt for ordentligt at beskrive disse menneskelige f\u00e6nomener og oplevelser.<\/p>\n <\/p>\n Den ber\u00f8mte danske naturvidenskabsmand H. C. \u00d8rsted, der opdagede, at en elektrisk str\u00f8m giver anledning til tilstedev\u00e6relsen af et magnetfelt, beskrev begrebet \u201c\u00e5nden i naturen\u201d. For \u00d8rsted var det jagten p\u00e5 den guddommelige og evige fornuft, der styrede ham gennem livet. En fornuft, der giver sig udtryk i det sande (videnskaben), det sk\u00f8nne (kunsten) og det gode (religionen) og kombinationer heraf. Denne bog kan ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e5 i \u00d8rsteds fodspor og \u201cjagte\u201d \u00e5nden i mennesket og dermed ogs\u00e5 \u00e5nden i naturen.<\/p>\n <\/p>\n God forn\u00f8jelse og god \u201cjagt\u201d!<\/p>\n Bogen koster 90 kr. med fri fragt.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_button button_url=”https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/vare\/lyset-og-mennesket\/” button_text=”K\u00f8b bogen” button_alignment_tablet=”center” button_alignment_phone=”center” button_alignment_last_edited=”on|desktop” _builder_version=”4.23.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_button][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_padding=”3px||4px|||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” custom_margin=”68px|auto||auto||” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ disabled_on=”on|on|on” admin_label=”Footer” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_color=”#313453″ background_enable_image=”off” background_size=”initial” custom_margin=”0px||||false|false” disabled=”on” locked=”off” global_colors_info=”{}”][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Lyset og mennesket.Denne bog er t\u00e6nkt som en hyldest til mennesket. Mennesket som t\u00e6nkende, f\u00f8lende, villende og skabende v\u00e6sen. Mennesket som et enest\u00e5ende v\u00e6sen i naturen. Mennesket som kunstens, filosofiens og videnskabernes behersker. Mennesket, som har n\u00e5et en udviklingsgrad, hvor det har opbygget civilisationer med sk\u00f8nne bygningsv\u00e6rker, fantastiske teknologiske frembringelser, gode sociale forhold for indbyggerne, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"tilpasset-skabelon","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"class_list":["post-4590","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4590","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4590"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4590\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4727,"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4590\/revisions\/4727"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/universetspuls.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4590"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}