[et_pb_section fb_built=”1″ custom_padding_last_edited=”on|desktop” next_background_color=”#ffffff” admin_label=”About” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_color=”gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263″ background_color_gradient_start=”#f7a355″ background_image=”https:\/\/universetspuls.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/nasa-hI5dX2ObAs-unsplash.jpg” background_size=”initial” custom_margin=”0px||||false|false” custom_padding=”60px||||false|false” custom_padding_tablet=”60px||||false|false” custom_padding_phone=”60px||||false|false” bottom_divider_style=”ramp2″ bottom_divider_flip=”horizontal” background_last_edited=”on|desktop” background_enable_mask_style_tablet=”off” background_enable_mask_style_phone=”off” background_mask_transform_tablet=”invert|flip_horizontal” background_mask_transform_phone=”invert|flip_horizontal” background_mask_size_tablet=”contain” background_mask_size_phone=”contain” background_mask_width_phone=”100%” background_mask_height_phone=”20%” background_mask_position_tablet=”top_left” global_colors_info=”{%22gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263%22:%91%22background_color%22%93}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_enable_color=”off” z_index=”10″ max_width=”1280px” custom_padding=”100px|60px|80px|60px|false|true” custom_padding_tablet=”60px|30px|60px|30px|true|true” custom_padding_phone=”|0px||0px|false|true” locked=”off” global_colors_info=”{%22gcid-d705e4a5-73d4-4d11-8c7b-a5d471a82263%22:%91%22background_mask_color%22%93}”][et_pb_column type=”4_4″ saved_specialty_column_type=”3_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16.0″ _module_preset=”default” header_font=”Philosopher|700|||||||” header_text_color=”#FFFFFF” header_font_size=”70px” header_2_font=”Philosopher|700|||||||” header_2_text_align=”center” header_2_text_color=”#FFFFFF” header_2_font_size=”60px” header_2_line_height=”1.3em” width_tablet=”80%” width_phone=”100%” width_last_edited=”off|desktop” custom_padding=”||50px||false|false” animation_style=”fade” animation_direction=”bottom” header_font_size_tablet=”70px” header_font_size_phone=”54px” header_font_size_last_edited=”on|phone” header_2_font_size_tablet=”48px” header_2_font_size_phone=”28px” header_2_font_size_last_edited=”on|desktop” header_text_shadow_style=”preset1″ header_2_text_shadow_style=”preset3″ locked=”off” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” background_enable_image=”off” custom_padding=”3px|||||” global_colors_info=”{}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.23.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”0%|auto|0%|auto|true|false” custom_padding=”60px||130px||false|false” custom_padding_tablet=”40px||||false|false” custom_padding_phone=”40px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https:\/\/universetspuls.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/bforside1.jpg” title_text=”bforside1″ _builder_version=”4.23.1″ _module_preset=”default” custom_margin=”-200px||||false|false” animation_style=”fade” box_shadow_style=”preset1″ global_colors_info=”{}”][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.23.1″ _module_preset=”default” text_text_color=”#000000″ text_font_size=”18px” text_line_height=”1.8em” animation_style=”fade” animation_duration=”1050ms” text_font_size_tablet=”18px” text_font_size_phone=”16px” text_font_size_last_edited=”on|phone” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Elisabeth og Michael er to venner, der bor p\u00e5 landet hos deres for\u00e6ldre p\u00e5 en g\u00e5rd med dyr. En dag, da Michael er faldet i s\u00f8vn, mens han sidder hos sin yndlingsko, Martha, opdager han, at han kan flyve, og det kan Martha ogs\u00e5! Sammen flyver de hen til en stor svinefarm i n\u00e6rheden, og Martha siger til Michael: \u201dDette er en koncentrationslejr. Menneskene stuver de stakkels grise sammen i en fangelejr uden at tage hensyn til, at grisene ogs\u00e5 har f\u00f8lelser og intelligens!\u201d S\u00e5dan begynder bogen, og Elisabeth og Michael f\u00e5r travlt. De s\u00e6tter sig nemlig for at hj\u00e6lpe grisene med at f\u00e5 et ordentligt liv. Det viser sig imidlertid ikke at v\u00e6re helt nemt, men b\u00f8rnene f\u00e5r hj\u00e6lp fra dyrenes verden og specielt fra l\u00f8ven, Assua. B\u00f8rnene bliver n\u00f8dt til at tr\u00e6ne deres intuition for at kunne tale med Assua, som viser sig at v\u00e6re mere end blot en l\u00f8ve. Elisabeth og Michael kommer ud for mange utrolige oplevelser, som bl.a. kulminerer i en kamp mellem lysets og m\u00f8rkets kr\u00e6fter.<\/p>\n
Uddrag fra Kap.1:
Ude p\u00e5 fjorden kunne man se en sejlb\u00e5d s\u00e6tte det store forsejl op for at f\u00e5 lidt mere skub p\u00e5 b\u00e5den. Michael kiggede p\u00e5 sejlerens anstrengelser og blev mere og mere d\u00f8sig. Solen bagte ned p\u00e5 ham, og han faldt i s\u00f8vn.\u00a0<\/p>\n
Pludselig var der nogen, der r\u00e5bte p\u00e5 ham.\u00a0<\/p>\n
-Michael, Michael kom nu! Jeg vil vise dig noget.\u00a0<\/p>\n
Han s\u00e5 sig om. Farverne var us\u00e6dvanligt klare, og s\u00e5 opdagede han Martha. Martha kaldte p\u00e5 ham! Det var i sig selv m\u00e6rkeligt, men det mest underlige var dog, at Martha stod omkring 3 meter oppe i luften.\u00a0<\/p>\n
Martha sv\u00e6vede!\u00a0<\/p>\n
-Martha! r\u00e5bte Michael. Hvad laver du dog?\u00a0<\/p>\n
-Jeg venter p\u00e5 dig, svarede koen t\u00e5lmodigt. Kom nu, jeg vil vise dig noget.\u00a0<\/p>\n
-Jamen, jeg kan ikke sv\u00e6ve, sagde Michael.\u00a0<\/p>\n
-Vel kan du s\u00e5, svarede koen. Men hvis du ikke tror, du kan, s\u00e5 s\u00e6t dig oven p\u00e5 mig, s\u00e5 skal jeg b\u00e6re dig af sted.\u00a0<\/p>\n
Michael var godt forvirret.<\/p>\n
-Hvordan kan det v\u00e6re, at du kan tale? spurgte han.\u00a0<\/p>\n
-Det kan jeg heller ikke, svarede Martha, men heldigvis kan vi da forst\u00e5 hinandens tanker. Jeg ved ikke hvorfor, men s\u00e5dan er det bare. Kom nu, jeg vil vise dig noget.\u00a0<\/p>\n
Michael pr\u00f8vede, om han kunne hoppe de tre meter op p\u00e5 koens ryg, og til hans store overraskelse sad han pludselig p\u00e5 ryggen af Martha.\u00a0<\/p>\n
-N\u00e5h, det var du l\u00e6nge om, brummede Martha. Lad os s\u00e5 se at komme af sted.\u00a0<\/p>\n
-Ne-ej, hvor er det l\u00e6kkert, det her, skreg Michael. Vi flyver jo lige ud over fjorden. T\u00e6nk, hvis vi falder ned i vandet.\u00a0<\/p>\n
Det klukkede i Marthas mave, ligesom n\u00e5r man ryster en halvtom vandbeholder.\u00a0<\/p>\n
-Hvad laver du dog? spurgte Michael, og pludselig forstod han, at koen lo. Samtidig s\u00e5 han, at koen foretog et styrtdyk lige ned mod vandoverfladen p\u00e5 fjorden.\u00a0<\/p>\n
-Stop, stop, skreg Michael. Vi falder ned i vandet.\u00a0<\/p>\n
I samme \u00f8jeblik var de neden under vandoverfladen. Michael m\u00e6rkede intet st\u00f8d og h\u00f8rte intet plask og blev ikke v\u00e5d. Rundt om dem sv\u00f8mmede fiskene uforstyrret omkring. Det her var endnu bedre end at sv\u00f8mme under vandet!\u00a0<\/p>\n
-Puh! Hvor gjorde du mig forskr\u00e6kket, sagde Michael. Det er ret sjovt at v\u00e6re p\u00e5 rejse med dig. Det er vel nok en sk\u00f8n dr\u00f8m, det her. Jeg har altid \u00f8nsket, at jeg kunne snakke med dig.\u00a0<\/p>\n
-Det ved jeg godt, svarede Martha. Jeg har altid vidst, hvad du t\u00e6nkte, men du kan jo desv\u00e6rre ikke l\u00e6se mine tanker. S\u00e5 jeg m\u00e5tte n\u00f8jes med at slikke dig med min tunge for at vise, at jeg kan lide dig. I \u00f8vrigt er det ikke en rigtig dr\u00f8m, det her. N\u00e5r du v\u00e5gner, vil du kunne huske den som meget virkelig, og n\u00e5r du en anden gang sover, kan vi igen v\u00e6re sammen her i, skal vi kalde det, dr\u00f8mmeland. N\u00e5, men nu m\u00e5 vi se at komme videre.\u00a0<\/p>\n
Koen og drengen sv\u00e6vede op i luften igen og satte kursen mod en stor moderne staldbygning i det fjerne.<\/p>\n